Vil du lære at flyve?

Kom til informationsaften i Bornholms Flyveklub

Drømmer du om selv at sidde ved styrepinden? Kom til en uformel informationsaften og hør, hvad der skal til for at blive privatpilot, hvordan uddannelsen foregår (ja, du kan tage dele af den her på Bornholm) – og hvad du skal regne med, at det koster.

Vi kan allerede afsløre så meget: Du skal ikke betale hele beløbet på én gang.

Informationsaftenen finder sted mandag den 31. august kl. 19.00–20.00 hos Bornholm.Aero ved Bornholms Lufthavn, Lufthavnsvej 2F, 3700 Rønne. Følg skiltningen til rundflyvning.

Vil du med?
Send os gerne en kort tilmelding på info@bornholms-flyveklub.dk, så vi ved, hvor mange der kommer.

Næste online teorihold starter allerede 7. september, så der er mulighed for at komme i gang kort efter informationsaftenen.

Scroll to Top